Mine forældre, min storebror og jeg boede i et hus med stråtag og røde mursten. Det var helt ude på landet, hvor kun landmænd var at finde. Jeg var 6 og min bror 9. Vi elskede dette hus. Der var en garage med en spænende bil i og et loft som bød på en monster støvsuger. En dag havde min bror og jeg fanget en sno. Jeg gik ind i køkkenet og ville låne en saks af min mor, og fik lov, trods hun undrede sig meget. Jeg kom stolt ud i haven til min storebror med saksen, også gik vi ellers i gang med at klippe vores sno i stykker. Det var en af de mange gode oplevelser vi havde i dette hus. En dag kom vores forældre med en sørgelig melding. Vi skulle flytte. Vi var græde færdige og kunne ikke forstå hvorfor vi skulle flytte, vi havde jo det perfekte hus. Vi var tydeligvis ikke gamle nok til at vurdere det, når vi i barkspejlet kunne se hvor faldefærdigt det var. Men det ændrede ikke på at vi skulle flytte til en gammel nedlagt gård.
Pillefyr i stedet for brændeovn
Gården lå i dejlige naturskønne omgivelser, men vi havde stadigvæk ikke overgivet os, og så stadig chancen for at vi kunne blive boende i det gamle hus. Min far var håndværker og ville lave det meste selv. Han gik i gang med at hakke det ene betongulv op, for at kunne lægget et nyt. Han ville have et pillefyr som varmeanlæg i stedet for den brændeovn som var der i forvejen. Mine forældre investerede mange penge i pillefyr og materialer til huset. Med min fars engagement og gå på mod, kunne han hurtigt ændre vores syn på sagen. Min far arbejdede meget på huset og gjorde dele af det rigtig lækkert. Vi fik vænnet os til det nye hus og kunne godt se at det var meget bedre end det gamle hus som ikke var meget værd, i forhold til dette.